Hvorfor ordet " survivor" ...?!? Fordi det bliver vi populært kaldt på mange af de engelsksporgede sider, os der kommer ud af forholdet til en Narcissist. Det gik op for mig hvad jeg havde været og befandt mig i endnu, da læste jeg bloggen Narcissistswife.com Jeg havde på daværende tidspunkt været ude af forholdet i et par måneder og fattede slet ikke hvad der havde ramt mig. Jeg var chokket, angst, uforstående og fyldt med skyld og skam. Hvad  havde jeg sat i gang?  Hvor længe skulle det stå på ? Var jeg selv skyld i det ? Ville jeg aldrig blive helt fri ? Hvad var rimeligt at finde sig i ? Og sidst men ikke mindst hvordan skulle jeg kunne stoppe det igen ? Det føltes pinligt at han kunne ydmyge mig, afreagere på mig og drive mig rundt i manegen. Jeg havde jo " bare" afsluttet et langt og meget opslidende parforhold. Det gik langsom op for mig, at jeg var den eneste der virkelig led i vores relation. Han kunne skrue op og ned for sine vredes udbrud alt efter behov. Kunne råbe, skrige, trygle, bede og tude i det ene sekund og være fattet og truende det næste.
Det var en bekendt der selv havde haft Narcissisme tæt inde på livet, der nævnte at hans reaktioner var som en narcissists. Jeg er fagperson og kendte jo godt ordet. Noget med sygeligt selvoptagethed, manipulation og psykopatiske træk.... men var det ham, min nu ekskæreste. Jeg begyndte at surfe nettet for svar og faldt over ovenstående link.
Jeg fik både mit livs chok,men også mit livs største opvågnen.
Jeg var en survivor...Et guldæg der  for mange år siden, var særligt udvalgt til at "opfylde behov" for et meget traumatiseret og tomt menneske. Der er desværre mange kvinder der bliver i de her forhold hele livet. De bliver SÅ nedbrudte i deres integritet og selvværd at de bliver. Al deres handlekraft og styrke forsvinder og de bliver trofaste og loyale hvor de er. De bliver fordi de ikke kan se en udvej. De bliver fordi de ikke kan andet og det er så trist... Dem der genvinder og mobiliserer energi og mod nok til at gå bliver til overlevere. Overlevere af daglig kritik, angreb og projicering af negative følelser. Overlevere af en superfarlig energivampyr der altid tager og kun giver når de kan se det harvet formål og afkast til dem selv på den lange bane. Overlevere af et martyruim af "alt hvad jeg har gjort for dig" og " helt ærligt det kunne du godt gøre for mig" eller " alting er så nemt for dig og svært for mig. Martyren der buldrer og brager i det ene sekund og klynker ynkelig i det andet. Ja der er rigeligt at overleve her...Kunsten er at bevare sin tro på sig selv imens. Jeg er et gudsbenådet heldigt menneske hvor Narcissisten gudskelov IKKE fik held til at manipulere mine veninder og ikke mindst min store og stærke familie væk fra mig. De er nok en stor del af grunden til at jeg kan kalde mig selv en " Survivor" idag. Tak for jer ♥️

Her starter historien...

Her er den.... bloggen der er delvist anonym. Mit navn er mit rigtige navn , men jeg påtænker ikke at lægge billeder op af mig selv. Måske en dag... vil ikke udelukke men det er nok en process. Bloggen her er født i håbet om at andre kvinder finder den, læser den og forhåbenligt lærer af den. Mine oplevelser er mine .... Men jeg har brug for at dele dem med andre. Mit håb for andre er at det giver genklang og hvis det gør, giver det muligheden for at komme videre. Bloggen her er oprettet for at jeg kan få luft for alle de tanker jeg har og får omkring mit liv.
Min historie er egentlig enkel . Jeg er 39 år og er nu på 2.år væk fra en der ændrende mig og mit syn på livet dramatisk. Jeg har fra jeg var 25 til jeg blev 37 været i et forhold med en 10 år ældre mand. 12 år har jeg boet sammen med en jeg troede var min kæreste, men i virkeligheden var en tom skal. Jeg har erfaret at djævelen ikke har horn og hale, men kommer forklædt som det du allermest ønsker dig. Først da jeg afsluttede forholdet gik det op for mig, at han var narcissist. There I said it...😱 Jeg er SÅ meget imod at diagnosticere andre mennesker - men det er sandt. Det er den benbarske virkelighed at jeg har brugt 12 år af mit dyrebare liv sammen med et menneske der drænede mig dagligt. Bloggen er på ingen måde ment som en "det er synd for mig " blog , men tværtimod en "jeg blev stærkere af det her" blog ! På bloggen her har jeg tænkt mig at dele glæder, sorger, læring og tanker generelt om livet. Jeg har blogget i mange nu om mad. På min madbæog er der ikke rigtig plads til alt det her. Men tankerne om at skriveprocessen her kunne hele og forhåbentlig og dele med andre har fyldt længe nu. Men nu er det nu... Jeg glæder mig til at skrive mig klogere på mig selv ♥️